Om Copenhagen Street Food

OM COPENHAGEN STREET FOOD
CSF_facade_RenéRoslev

KORT FORTALT:

  • Initiativtagerne til Copenhagen Street Food er restauratør Jesper Møller ( Toldboden og Restaurant Julian på Nationalmuseet) og Dan Husted (Paté Paté og Biebendum mfl.)
  • Jesper Møller og Dan Husted åbnede Copenhagen Street Food den 2. maj 2014.
  • Copenhagen Street Food drives af foreningen Copenhagen Street Food – for bevaring af det oprindelige røde malkekvæg og Thorshøjgaard.
  • Thorshøjgaardfonden har modtaget 1, 3 millioner i donation fra Copenhagen Street Food ( den 12.10.16).
  • Copenhagen Street Food har hallerne fra 2014-2018, hvor hallerne skal rives ned og øen bruges til andet formål.
  • 39 gadekøkkener og barer med 13 forskellige nationaliteter drives af små selvstændige entreprenører på Copenhagen Street Food
  •  Mere end 200 personer arbejder dagligt på PapirØen
  • 180 parkeringspladser findes på øen
  • PapirØen er nabo til Christianshavn, hvor Inderhavnsbroen forbinder Christianshavn med Nyhavn
  • Der er sol over PapirØen fra kl.11 til solnedgang
  • Fra hal 7 og 8 på PapirØen er der udsigt til Operaen, Skuespilhuset og Københavns havn.
  • Naboer: Designer Henrik Vibskov, COBE, Carlberg/Christensen, Papirgalleriet, Galleri + design (Tommy Hilfiger og Calvin Klein), Canal Tours og Nettobådene samt udstillingshallerne for moderne kunstinstallationer Copenhagen Contemporary.
    (COBE står for den nye masterplan for PapirØen)

Copenhagen Street Food
– Det første farverige, folkelige og billige madmarked i hjertet af København

I de rå haller på Papirøen er et nyt koncept spiret frem – Danmarks første street food marked, Copenhagen Street Food, et farverigt og folkeligt gademarked ved vandet med udsigt til Skuespilhuset og Operaen.

Priser og nomineringer
Initiativtager Jesper Møller modtog i 2016 Det Danske Grastronomiske Akademis hædersdiplom for at stifte Copenhagen Street Food. Danmarks første street food marked har desuden modtaget Tripadvisor’s “Udmærkelsescertifikat 2016” og  MPI Denmarks Meetings & Events Award for “Best Venue” og “Best Integrated Support”.

Derudover har Copenhagen Street Food været nomineret til følgende priser: Kursuslex Møde & Event Award 2016 og 2017, Politikens iByen-Prisen 2015, AOK’s Byens Bedste 2015,  Danmarks oplevelsesøkonomiske pris Liljeprisen 2014.

Se Copenhagen Street Food i medierne

Street food til få penge
Hos Copenhagen Street Food  er der plads til alle, for det er billigt både for gadekokke og gæster – som gæst kan du f.eks. blive mæt for ca. 75-100 kr. og som gadekok og mad-entrepreneur skal det være nemt at starte sin forretning og drive den i rammer, hvor der er fokus på fællesskab både blandt stadeholderne, men også mellem stadeholder og gæst.

Find din food truck frem
Helt i tidens globale ånd er der på Copenhagen Street Foods marked gadekøkkener i alle afskygninger: I containere, træskure og food trucks.
Ambitionen er at fremme det globale street food køkken med fokus på bæredygtighed ved at skabe en platform i København, hvor gadekokken kan sætte sit personlige præg på sin street food bod både mad og designmæssigt – uanset om det skal være en taco truck, en pastaslæde, en stand med hotdogs, eller om der skal gang i thaigryderne – kun fantasien sætter grænser.

Mad fra folket til folket
Da Copenhagen Street Food skal bidrage til at fremme det globale street food køkken for folket, serverer alle stader en ret til ca. 50-100 kr. Derudover er der gratis entré for gæster, og som gadekok kan du ligeledes drive din forretning for få penge.

Musik, kunst og kultur som krydderi
Folkekulturen trænger til ny ild, derfor er Copenhagen Street Food ikke kun for madsnedkere og street food-folk. Musikere, kunstnere og ildsjæle er med til at skabe unikke og særprægede oplevelser, der giver flere smil end lommesmerter.

Hvorfor Copenhagen Street Food?
København mangler et madmarked, hvor der er plads til individuel forskellighed, og hvor fællesskabet samtidig dyrkes bl.a. derfor drives Copenhagen Street Food af en forening. På Copenhagen Street Food markedet kan gadekokke store som små udfolde deres kreativitet til glæde for resten af befolkningen.
Kalv-II-e1386269974260

Foreningen Copenhagen Street Food – for bevaring af det oprindelige røde danske malkekvæg og Thorshøjgaard
Copenhagen Street Food drives af Foreningen Copenhagen Street Food – for bevaring af det oprindelige røde danske malkekvæg og Thorshøjgaard. Når du køber en “Cow water” på Copenhagen Street Food går udskud fra salget til Thorshøjgaard Fonden. Samlet har fonden modtaget 1, 3 millioner i donation fra Copenhagen Street Food (den 12.10.16).

Se foreningens vedtægter
Læs mere om Copenhagen Street Food og Thorshøjgaard

Ægte, ærlig og æstetisk
Med udgangspunkt i de 3 æ’er: ”ægte, ærlig og æstetisk” skal Copehagen Street Foods medlemmer bidrage til, at København som international by også favner det upolerede og tilbagelænede street food marked. Der skal være plads til forskellighed, da det bidrager til, at nye idéer ser dagens lys – om det så er nye retter, design eller kunstneriske initiativer – alt er muligt på Copenhagen Street Food.